Affaldsspande

En affaldsbeholder er ikke blot en affaldsbeholder. Måden, vi sorterer vores affald på i dag, stiller større krav til affaldssorteringen i offentlige byrum og parker. Hos Udeinventar.dk er der mange forskellige muligheder at vælge imellem. Her er for eksempel den robuste affaldsbeholder i beton, den træbeklædte og den pulverlakerede i stål. Alle er de konstrueret med tanke på det praktiske, når de skal tømmes, holdbarhed og beskyttelse mod eksempelvis hærværk.

Sikkerhed og holdbarhed har første prioritet

Vi vægter robusthed, sikkerhed og holdbarhed højere end noget andet. Derfor benytter vi os af gedigne træsorter som gran, eg og fyr i samspil med yderst holdbare konstruktionsmaterialer som beton og stål. Dermed er vores kunder sikret, at de investerer i produkter, der holder i mange år fremover.

Alle vores produkter er lavet i Europa. Det er en sikkerhed overfor vores kunder om, at produkterne lever op til de miljø- og sikkerhedsmæssige regler og ikke mindst den kvalitet, man forventer i et dansk byrum og andre offentlige anlægsprojekter.